P h y t o p h t h o r a

Hvad er Phytophthora ?

Phytophthora (Phy), er en svampelignende mikroskopisk algevækst der angriber rødder, bark, blade og grene. Phy ramorun benævnes også Europæisk visneskimmel. Alle arter af Phy spredes via jord og vand. Desuden kan Phy ramorum og Phy infestans også spredes via luften og angribe bladene.

Indtil videre er der fundet  mere end 139 forskellige arter af Phytophthora. Nogle Phy arter er meget agressive (invasive).

Phytophthora har været i Danmark og andre lande i millioner af år. Det nuværende store problem med voldsomme angreb af Phy er opstået efterhånden som vi har importeret /eksporteret planter mellem lande og kontinenter. Det har betydet at fremmede arter af Phytophthora er blevet indført med planter til planteskoler og private. Vores træer og planter har ikke et immunforsvar overfor disse "fremmede" Phy arter, hvorved nogle visner og dør direkte på grund af Phy, medens andre træer og planter svækkes og derefter er mere modtagelige overfor de mange andre skadevoldere der findes og tilsidst må de bukke under og dø. Nogle inficerede træer kan tilsyneladende overleve et angreb, alt efter hvilken art af Phy der har angrebet og afhængig af øvrige betingelser hos træerne og på voksepladsen.

Det ser ikke ud som om der er vilje til eller ønske om at få lavet en skrap kontrol af de planter der importeres til og sælges i Danmark. En skrap kontrol af planter ville være et vigtigt tiltag for at stoppe spredningen af Phy. I andre lande/byer er der f.eks. en skrap kontrol allerede når containere med importerede planter anløber havnene og containerne bliver også efterfølgende desinficeret. Ligeledes er der en streng kontrol i planteskoler m.v. der sælger planter. I Danmark er der en minimal, næsten ikke eksisterende  kontrol. Hvorfor ?

Det er især handelen med inficerede rhododendron der har været årsag til en stor overførsel af smitte, men listen over smittebærende planter er lang. Phytophthora kernoviae har f.eks. mere end 100 værtsplanter. De smittebærende planter kaldes for værtsplanter og det er ikke sikkert disse planter visner og dør, men de er smittebærere af Phy, der via "svampe lignende" sporer overføres til andre træer og planter, hvorved mange af disse dør. I Danmark (og andre lande) er det bl.a Phy arter med navne som ramorum, austrocedrae, kernoviae, cinnamomi, plurivora, lateralis, cactorum, Infestans, der kan volde stor skade på afgrøder og i naturen.

Fra år 1845 til 1857 var det Phytophthora infestans der var årsag til de store ødelæggelser af kartoffelhøsten i Europa. I Irland døde mere end 1 million mennesker  af sult og mere end 2 millioner mennesker måtte emigrere, da kartofler var den alt afgørende basis spise. Phy infestans er stadig årsag til ødelæggelser i mange lande og på flere kontinenter og kendes også under navnet kartoffelskimmel.

Hvad gør Phytophthora ved træer og planter:

Alle Phy arter angriber trærødderne og blokerer for transport af vand fra rødderne og op igennem træet til bladkronen. De første tydelige tegn på angreb er derfor små gule/blege blade i toppen af træet som senere falder af og sparsomt med blade i hele trækronen. Dette ses tydeligt midt på sommeren og sensommer. Ved rodhals og på barken vil nogle inficerede træer også have blødende sorte sår med "udflåd" og tjærelignende pletter (tanin pletter).

På mange træer vil bladene efterhånden få en mørkegrøn /brunlig farve efterhånden som de visner og tilsidst vil de have en gul/rødlig farve. De nedenstående fotos viser tydeligt hvordan træerne skifter farve efter hvor langt henne de er i dødsprocessen.

Photo Credits  Susan Frankel               Photo Credits Marin                                      COMTF www.suddenoakdeath.com      Photo CreditsTom Coleman,

USDA-Forest Service                            County Fire Department                                                                                             Forest Service

Der kan gå op til 5, 6 år eller mere fra et træ eller plante bliver angrebet af sporer, til man kan se at træet har en sygdom. Spredningen af sporer kan ske via vand og nedbør, mudder, fra blad til blad og ved berøring af inficeret materiale. Phytophthora  kan overvintre, overleve tørke og bliver især aktiv når det bliver varmt og vådt. Nogle få arter er luftbårne.

Spredningen af sporer kan være enorm - op til 1 million sporer pr. kvadratmeter og nogle Phy sporer har vist sig at kunne overleve i jorden i op til 30 år og i en dybde af 30 centimeter.

Når mennesker og dyr færdes i haven, naturen, skove, parker og hvor der ellers er planter og træer der er inficeret af Phy, kan vi blive smittespre-dere af de svampelignende sporer. De svamlignende spore kan være på fodtøj, dæk, rygsæk, tæpper, beklædning og værktøj og blive slæbt rundt til andre træer og planter, der så smittes.

Det er muligt at barkflis også kan være en smittekilde hvis der er sporer på den barkflis vi køber og bruger. Dette gælder også når træer beskæres og bliver fliset på stedet - som vi ofte ser i kommunalt regi. Der mangler dog en del forskning i Phy og det ser ikke ud til at Danmark bidrager væsentligt. Kan vi tillade denne stilstand ?

Smittespredning kan også ske hvis træernes blade berører hinanden og generelt er vandløb og regn den foretrukne smittevej hos alle Phy arter. Alle Phy arter angriber rødderne.

Hvad kan der gøres:

Er Phytophthora indført i en planteskole eller naturen kan det være næsten umuligt at slippe af med denne svampelignende algevækst. Al infice-ret materiale skal fjernes og destrueres + al jord ned til 30 cm. dybde skal bortskaffes. Hvordan gør man så lige det, når man samtidig ikke kan se Phy og der ikke må ske en smittespredning fra mennesker, maskiner og værktøj ? Man kan lukke de inficerede planteskoler, områder af skove og parker.

I Danmark er der ingen løbende skarp kontrol af planter der bliver solgt fra planteskolerne og andre steder. Ingen eller få planter bliver testet ved udtagelse af prøver. Det kan vise sig at være katastrofalt at vi, i mange år, uvidende kan have været med til at sprede Phy til vores træer og plan-ter i naturen. For en sjælden gangs skyld går jeg ind for mere kontrol.

Der arbejdes på at udvikle kemiske, biologiske og andre metoder til at stoppe den omfattende trædød.

I EU regi er der tiltag med at indføre frø af træer fra Tyrkiet, Iran, Kina, Indonesien m. fl., der er modstandsdygtige overfor Phy.

Bemærk venligst at de viste fotos på hjemmesiden der er krediteret: JLJ., endnu ikke er testet for angreb af Phytophthora.

Vi kan minimere spredningen:

Der er endnu ikke fundet effektive måder at stoppe Phytophthora på, men vi kan minimere spredningen.

I områder af U.S.A (specielt i Californien), Australien og Storbritanien bliver truslerne og ødelæggelserne fra Phy taget meget alvorligt . Her er der foretaget undersøgelser, lavet undervisningsmaterialer, forskere og laboratorier er aktive omkring Phy - og der gøres en stor aktiv indsats af frivillige i nærområderne. Inficerede planteskoler lukkes, områder med inficerede træer i skove og national parker lukkes eller der er adfærdsreguleringer og træerne fældes m.v. (Se nærmere herom på de respektive hjemmesider der findes i undermenuen "Eksperterne").                                           

I Californien bruges der en App. (program til din "smartphone"), for at "uddanne" folk til at opdage tegn på inficerede træer og for at få et vigtigt overblik over graden af inficerede områder og antal træer.

Besøger du naturområder og opdager tegn på sygdom i et træ kan du tage et blad eller andet materiale, et foto af træet incl. GPS (koordinaterne), sende det hele til et laboratorie, hvor de finder ud af om det er inficeret og hvilken type Phytophthora det er. Herefter vil laboratoriet sørge for at oplysningerne om det inficerede træ bliver tilgængeligt på et kort over det område træet befinder sig i. Dette kan alle med en "smartphone" gøre.

Derved kan alle se hvilke arealer der er inficeret, af hvad, hvor meget og den nøjagtige position. Herefter kan der oplyses om den nødvendige adfærd for arbejdere og besøgendes side når de er i området og når de forlader det. Informationer så som: Al færdsel i området forbudt, færdsel kun tilladt på hoved stier, du ikke må samle materiale op og tage det med dig. Når du forlader området, skal  du vaske / børste / desinficere fodtøj, dæk på cykel eller bil, rygsæk, kæledyr m.v. Det er forbudt at smide haveaffald i naturen.

Det er en rigtig god ide IKKE at vande noget somhelst med vand fra vores vandløb. Phy elsker at plaske i vand og sejle op og ned af åen, for herefter at springe på det nærmeste træ eller plante og gnaske løs på rødderne.

De fleste af jer vil nok synes at de mange råd om at færdes i naturen på en ny og anderledes måde lyder meget besværligt. Jeg har dog stor tiltro til at vi allesammen gerne vil være med til at bevare træerne og den natur der er. Men vi må vente på at der kommer nogle retningslinier fra officiel dansk/europæisk side eller at eksperter/medierne sætter focus på Phy.

Foto credits Everett Hansen                                                                       

Livscyklus Phytophthora

Jeg har tilladt mig at bevare den originale engelske tekst.

Phytophthoras can reproduce sexually or asexually. In many species, sexual structures having never been observed, or having only been observed in laboratory matings. In homothallic species, sexual structures occur in single culture. Heterothallic species having mating strains, as designated as A1 and A2. When mated, Antheridia introduce gametes into oogonia, enten by the oogonium passing through the antheridium (amphigyny) or by the antheridium attaching til proximal (lower) half of the oogonium (paragyny), and the Union Producing oospores. Like animals, but not like most true Fungi, meiosis is gametic, and somatic nuclei are diploid. Asexual (mitotic) track types are chlamydospores, and sporangia som produce zoospores. Chlamydospores are regel spherical and pigmented, and kan having a thickened cell wall two aid in its role as a survival structure. Sporangia kan Retained by the subtending hyphae (non-caducous) or be shed Readily by wind or water tension (caducous) acting as dispersal structures. Also, kan sporangia release zoospores, som two UNLIKE flagella whichthey ​​use to swim towards a host plant.