NYT | thewonderer09.com

Vi er simpelthen trætte af det. Først forsvandt de elmetræer, som beskyttede så mange gårde i det åbne land. Derefter har vi måttet opgive asketræet, som har været den vigtigste træart på skovenes lave arealer. Og nu ser det ud til, at vore mange kastanjetræer i haver og alléer har fået det dårligt. Hvad er årsagen til det?

Kastanjeminërmøllet

Der er desværre flere sygdomsvoldere involveret. De symptomer, de fleste umiddelbart ser, er de plettede blade, der giver træet en tidlig efterårsfarve. Det skyldes et såkaldt minérmøl, hvis larve lever i bladene. Det svækker træerne, men slår dem ikke ihjel. Møllet er en undseelig gråbrun sommerfugl på en halv cm, som lægger æg på bladene. Larverne forpubber sig, ligeledes på bladene, pubberne falder ned på jorden med bladede om efteråret, og næste forår flyver nyklækkede sommerfugle op og lægger æg på de nye blade.

Sygdommen kan ikke helbredes. Men man kan mindske skaderne ved at fjerne de nedfaldne blade straks efter løvfald inden bladene bliver omsat (for så er pubberne faldet af og ligger på jorden). Fugtigt vejr er bedst for at undgå, at bladene smuldrer, når man river dem sammen. De opsamlede blade brændes, komposteres eller graves ned.

Skimmelsvamp og bakteriekræft

Langt værre er dog angreb af to egentlige sygdomme. Den ene er skimmelsvampen Phytophthora – en slægtning til kartoffelskimmelen. Den kan ramme en lang række løvtræer, deriblandt altså hestekastanje. Angrebet kan ses som sorte nekroser på stammen, især på den nederste del.

To døde/døende hestekastanier i allé. Til venstre sunde ahorn

Samme symptom forårsager den anden, endnu alvorligere sygdom i hestekastanje – bakteriekræft. Der ses slimflåd i form af en mørk, rødbrunlig væske fra sprækker i stammens bark. Hvis kræften breder sig hele vejen rundt om træet, standses saftstrømmen mellem top og rod, og træet dør. Der er ikke andet at gøre end at fælde hårdt angrebne træer.

Hvis angrebet skyldes bakteriekræften, kan der i stedet plantes andre løvtræer. Men hvis der har været tale om phytophthora, er det nok klogest at erstatte døde kastanjer med nåletræer af en slags.

Globaliseringen er skurken

Det er et faktum, at vi aldrig har haft så mange og så alvorlige skadevoldere i vore træer. Årsagen er, at mennesker rejser - og planter rejser - meget mere end tidligere. Herved føres nye skadevoldere til områder, hvor træerne ikke har nået at oparbejde en modstandskraft.

Asketoptørren kommer fra Japan til Europa ved en planteimport til Polen i 1990’erne. Den blev set første gang i Danmark i 2002. Minérmøllet stammer fra Makedonien og kom også til Danmark omkring 2002. Bakteriekræften menes at stamme fra Indien, og den har ligeledes kun været i Europa i omkring 15 år.

Det er egentlig ganske forfærdeligt, men er desværre langt hen ad vejen nok noget, vi må leve med – grænsebomme kan nok ikke gøre det. Men det er muligt, at plantesundhedslovgivningen skal strammes yderligere.

For den enkelte skovejer er der nok ikke andet at gøre end at sørge for at have en varieret plantevækst på ejendommen. Og vi må nok desværre fraråde plantning af almindelig hestekastanje. Der er varierende meldinger om, hvorvidt den røde hestekastanie også angribes. Den ægte kastanie trives indtil videre uden problemer.

phi@skovdyrkerne.dk

24. marts 2016:

I Danmark har vi 4 årstider. Forår, sommer, efterår og vinter.

Det er i sommeren og efteråret vi generelt tydeligst kan se om og hvormange træer der er syge, da de fleste træer har blade/løv i denne periode. Så visuelt kan vi bedre se forskel på om de mange løvfældende træer er sunde eller syge.

I juni - juli og august er det sommer i Danmark og i september, oktober og november er det efterår.

I det område jeg bor i og har set på træerne siden 2013, har jeg ikke kunnet se en forværring af træerne tilstand i 2015, men jeg har ved rejser igennem Danmark i 2015 set at i mange områder har træerne været syge.

Jeg glæder mig til at se hvordan træerne ser ud i 2016 og det vil jeg skrive om her på siden.

16. september 2015:

Har lige været på tur gennem det sydlige Danmark - Lolland/Falster og Sydsjælland. Alt for mange træer var syge og en del var døde. Havde desværre ikke tid til at stoppe og tage fotos af de mange steder hvor det så slemt ud, men her er nogle få fotos fra Toreby, Nykøbing og lidt nord for Vordingborg.

Klik på et foto for at se det i større format

Kender du nogle lokalpolitikere, pressefolk eller andre der har adgang til at gøre opmærksom på denne massive trædød - så giv dem et vink med en vognstang. TAK og hvordan ser træerne ud der hvor du bor og færdes ?

9. september 2015:

Jeg har lige set enkeltstarten i Vuelta Espania cykelløbet og her var der foruroligende billeder af mange træer der var døde eller på vej til at dø. Er det Phytophthora ? Det kunne det være - det så ihvertfald slemt ud med de angrebne træer. Etaperne efter enkelt starten viste det sammen billede med store områder der var ramt af sygdom.

På flere af de andre etaper af Vuelta Espania har der været sporadiske klip af træer/skove der også var ramt af sygdom. Det samme gjorde sig gældende i Tour de France.

Så udover spændende cykelløb har jeg også set på træerne/skovene/landskabet der jo blandt andet bliver filmet så flot fra helikopterne.

Mvh. John

Juni 2015:

Mangel på føde til de berømte koala bjørne får Australien til at aflive dem.

Artikel i Politiken 31. maj 2015:

http://politiken.dk/udland/ECE2693098/mangel-paa-mad-faar-australien-til-at-aflive-koalaer/?ref=eblistermest

www.washingtonpost.com/news/speaking-of-science/wp/2015/05/30/australia-is-low-on-koala-food-and-may-need-to-kill-some-of-the-iconic-creatures/?hpid=z10

Desværre fortæller artiklen ikke om at Eucalyptus træerne i Australien dør og er inficeret af mindst 2 Phytophthora arter. P. cinnamomi og P.multivora - når træerne dør så dør koalaerne også.

Er det Phy der er den overvejende årsag til at Eucalyptustræerne dør ?

Den oprindelige artikel fra Washington Post:

Læs mere om Phy, Australien og Eucalyptus.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2789538/

http://www.environment.nsw.gov.au/determinations/PhytophthoraKTPListing.htm

http://www.wsl.ch/dienstleistungen/publikationen/pdf/4192.pdf

P h y t o p h t h o r a